At stå med et ben i det kendte og et ben i det ukendte

Propagandaministeriets Caféforelæsninger henter inspiration fra de “saloner” der blev holdt på Kiøbenhavnske kollegier i 1700- og 1800-tallet, hvor man mødtes for at udveksle synspunkter, indsigter og poesi, men også fra det engelske begreb “Penny University”, hvor caféer fungerede som et centrum for læring, udveksling og debat, og samtidig var et sted man kunne sidde behageligt og læse avisen; alt dette for prisen af en kop kaffe (1 Penny).

Også i det Osmanniske rige blev caféer til steder med meningsfulde samtaler, til en sådan grad, at man frygtede hvordan det kunne skabe inspiration til oprør, og forbød al offentlig indtagelse af kaffe i en periode på ti år.